EUs Diktabureaukrati

[singlepic id=129 w=320 h=240 float=center]

I modsætning til det politikkerne og medierne siger, så er EUs såkaldte præsident ikke en værdig mand på posten. Der er flere grunde.

  1. En leder af et land / en nation skal jvf. demokratiets regler vælges af folket. Dette er han ikke.
  2. En præsident skal repræsentere sit folk. Jvf. pkt. 1 har han intet folk at repræsentere.
  3. En præsident skal selv sammensætte sin regering. Ikke omvendt. EUs præsident af valgt af “regeringen” ikke folket (se pkt. 1) og overholder derfor ikke pkt. 2.

En præsident, der ikke er valgt af sit folk, på et grundlag, der ikke bygger på folkets accept må betegnes som en diktator. Manden har dog ingen reel magt, da det er EU kommissionen, der har den egentlige magt. EUs præsident, udenrigsminister og parlament er blot kransekagefigurer, der ikke har noget at skulle have sagt når det kommer til stykket.

Folket i EU landende har stemt om hvem de ønsker skal repræsentere dem i EU parlamentet. Folket har dog ikke haft noget valg hvad angår kommissionen, dens beslutninger eller valg af præsident.

EU parlamentet er blot et sted man sender politikere hen for at slippe for dem i sit eget land. Folket er godt klar over, de folkevalgte politikere ingen reel forskel kan gøre i EU parlamentet. Parlamentet må ligesom alle statsledere og borgere i EU acceptere at EU kommissionen har det første, sidste og eneste ord i hvilken som helst debat, der måtte komme. Denne tekst vil sandsynligvis ikke komme langt i medierne, fordi der ingen er, der tør stille sig op og kritisere kommissionens beslutninger.

Lad mig tage bladet for munden og her vise hvordan EU fungerer:

  1. Folket stemmer om hvem de vil have skal regere landet (national politik, folketingsvalg).
  2. Folket vælger hvem, der skal repræsentere dem i EU parlamentet.
  3. Regeringen vælger at indstille et par politikere til at blive EU kommissærer.
  4. EU kommissionens formand vælger hvem han vil have som kommissærer.
  5. EU kommissionen vælger en præsident og udenrigsminister.
  6. Parlamentet udpeger medlemmerne af Det Europæisk Råd.
  7. Det Europæiske Råd udpeger kommissionsformanden.

I min optik så går grænsen mellem demokrati og diktatur til og med punkt to. I selv samme øjeblik, folket ikke længere har nogen direkte indflydelse på hvordan magten skal fordeles og hvem der skal repræsentere dem så er der ikke længere tale om demokrati. USA er et godt eksempel på dette med deres indirekte stemmer til præsidentvalget. De delegerede kan sætte deres kryds hos hvem de vil og ikke nødvendigvis høre efter folket. Men i modsætning til EU, har folket i USA mulighed for at afgive deres stemmer til dem de mener skal lede landet og repræsentere dem.

Godt læsestof:

http://www.irishtimes.com/newspaper/ireland/2009/0923/1224255062286.html

En sørgens dag

[singlepic id=131 w=320 h=240 float=center]

I dag er en sørgens dag! Irlands befolkning er bukket under for presset fra Bruxelles og stemt ja, til en traktat, der vil påføre borgerne i det europæiske samfund endnu mindre medbestemmelse og fjerne beslutningstagerne fra deres egentlige ansvar: Borgernes stemme.

EU har, på samme måde som i USSR, påtvunget befolkningen i et suverænt land at følge de beslutninger som EU parlamentet tager, uden først at spørge folket. Under Stalins styre, bestemte han og hans regering alt. Fik han, eller hans regering en idé, så skulle denne følges. Fulgte man den ikke, blev man sendt til Gulag. EU har gjort næsten det samme ved Irland. EU fik en idé (Lissabon traktaten), denne idé skulle alle lande og deres borgere så følge, hvilket de også gjorde. Irland var det eneste land der var betænkelige og spurgte dets folk. Folket svarede et rungende NEJ. Nu blev EU sure. Men de kunne ikke sende alle Irerne til Gulag, af indlysende årsager, så det de gjorde var at true Irlands befolkning, med at de ville miste indflydelse og blive en mindre del af fællesskabet, og måske endda blive smidt ud af EU. Derfor planlagde Irerne endnu et valg, for det kunne være at folk havde sat krydset forkert, og egentlig mente noget andet. Og nu, et år efter det første valg, et år med trusler fra EU og en kamp op ad bakke mod diktaturet, har irerne ikke længere noget at kæmpe med og bukkede under for presset.

EU vandt, folket tabte.

Men hvad gør det. EU ved bedst, folket skal bare makke ret. Demokrati er jo netop at regeringen bestemmer alt, og folket har bare at lukke ædespalten. Alle undersøgelser og spørgerunder, viser at EUs befolkning ikke vil være en del af De Forenede Europæiske Stater, men hellere en del af et fællesskab med frihandel og fælles regler for kvalitetssikring. Det har EU parlamentet og EU kommissærerne dog ikke ville acceptere og har derfor vredet armen rundt på EU landenes ledere og lagt dagsordenen og bedt dem ignorere folkets stemme.

Tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen, har netop underskrevet Lissabon traktaten, uden en folkeafstemning, fordi han vidste EU ikke ville bryde sig om det rungende nej, der ville komme ud af en sådanne afstemning. Han underskrev aftalen, uden at høre folkets mening, også selvom flere af de store partier på Christians Borg, bad om en afstemning. Det mine damer og herrer, er IKKE demokrati!

Det er i dag, sandelig en sørgens dag!

Demokratiets fald!

[singlepic id=129 w=320 h=240 float=center]

Dagen i dag er en sørgelig dag. I dag er dagen hvor demokratiet er sat ud af funktion, og folkets mening ikke længere gælder.

Sidste år stemte Irland nej til Lissabon Traktaten, dette var folkets valg, dette var folkets stemme. Man må vel så kunne regne med, når folket har talt at folket er kommet med deres mening og dermed respektere svaret. Men nej! EU har fået gennemtrumfet endnu et valg. Et valg, hvor irerne skal stemme ja. EU har jo gjort det klart at et nej IKKE accepteres. Folkets mening er fuldstændig underordnet, EU har jo foretaget valget, et ja er blot en formalitet der skal gennemføres for at kunne få gennemført traktaten.

I et hvilket som helst land, hvor folket ikke svare det som regeringen vil have, bliver tvunget til at stemme indtil de svarer det rigtige. Dette land vil så få en ordentlig reprimande fra omverdenen, fordi de ikke overholder menneskerettighederne og demokratiets egentlige filosofi. Demokrati kommer af de græske ord Deimos (folkets) og Kratos (magt). Demokrati betyder altså folkets magt. Ingen anden organisation, regering eller styre børe bestemme over folket. EU viser dog bare, med valget i Irland, at folket ingen reel magt har og EU ved bedre. Dette får EU til at læne sig op af de diktaturer som vi ser, ikke skaber gode forhold til deres borgere.

EU minder mere og mere om tiden i Nazi Tyskland, hvor folket ingen reel magt havde over regeringen. Eller om styret i Nordkorea hvor folket bare har at makke ret, ellers bliver de likvideret.

EU har vist, de ikke er i stand til at acceptere folkets valg og derfor vil de gennemtvinge et andet svar. Hvis der i denne omgang heller ikke kommer et ja, så har EU et kæmpe stort problem. Det samme problem har de dog også, hvis der bliver svaret ja. For så har det vist sig, at magthaverne kan gennemtvinge aftaler uden så meget som at skele til menneskerettigheder.

Irland har een gang svaret nej, dette svar skal accepteres, om man vil det eller ej.

I dag er sandelig dagen for Demokratiets fald!