Nicks Blog

En sørgens dag

[singlepic id=131 w=320 h=240 float=center]

I dag er en sørgens dag! Irlands befolkning er bukket under for presset fra Bruxelles og stemt ja, til en traktat, der vil påføre borgerne i det europæiske samfund endnu mindre medbestemmelse og fjerne beslutningstagerne fra deres egentlige ansvar: Borgernes stemme.

EU har, på samme måde som i USSR, påtvunget befolkningen i et suverænt land at følge de beslutninger som EU parlamentet tager, uden først at spørge folket. Under Stalins styre, bestemte han og hans regering alt. Fik han, eller hans regering en idé, så skulle denne følges. Fulgte man den ikke, blev man sendt til Gulag. EU har gjort næsten det samme ved Irland. EU fik en idé (Lissabon traktaten), denne idé skulle alle lande og deres borgere så følge, hvilket de også gjorde. Irland var det eneste land der var betænkelige og spurgte dets folk. Folket svarede et rungende NEJ. Nu blev EU sure. Men de kunne ikke sende alle Irerne til Gulag, af indlysende årsager, så det de gjorde var at true Irlands befolkning, med at de ville miste indflydelse og blive en mindre del af fællesskabet, og måske endda blive smidt ud af EU. Derfor planlagde Irerne endnu et valg, for det kunne være at folk havde sat krydset forkert, og egentlig mente noget andet. Og nu, et år efter det første valg, et år med trusler fra EU og en kamp op ad bakke mod diktaturet, har irerne ikke længere noget at kæmpe med og bukkede under for presset.

EU vandt, folket tabte.

Men hvad gør det. EU ved bedst, folket skal bare makke ret. Demokrati er jo netop at regeringen bestemmer alt, og folket har bare at lukke ædespalten. Alle undersøgelser og spørgerunder, viser at EUs befolkning ikke vil være en del af De Forenede Europæiske Stater, men hellere en del af et fællesskab med frihandel og fælles regler for kvalitetssikring. Det har EU parlamentet og EU kommissærerne dog ikke ville acceptere og har derfor vredet armen rundt på EU landenes ledere og lagt dagsordenen og bedt dem ignorere folkets stemme.

Tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen, har netop underskrevet Lissabon traktaten, uden en folkeafstemning, fordi han vidste EU ikke ville bryde sig om det rungende nej, der ville komme ud af en sådanne afstemning. Han underskrev aftalen, uden at høre folkets mening, også selvom flere af de store partier på Christians Borg, bad om en afstemning. Det mine damer og herrer, er IKKE demokrati!

Det er i dag, sandelig en sørgens dag!


Posted

in

by

Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.