EUs Diktabureaukrati

[singlepic id=129 w=320 h=240 float=center]

I modsætning til det politikkerne og medierne siger, så er EUs såkaldte præsident ikke en værdig mand på posten. Der er flere grunde.

  1. En leder af et land / en nation skal jvf. demokratiets regler vælges af folket. Dette er han ikke.
  2. En præsident skal repræsentere sit folk. Jvf. pkt. 1 har han intet folk at repræsentere.
  3. En præsident skal selv sammensætte sin regering. Ikke omvendt. EUs præsident af valgt af “regeringen” ikke folket (se pkt. 1) og overholder derfor ikke pkt. 2.

En præsident, der ikke er valgt af sit folk, på et grundlag, der ikke bygger på folkets accept må betegnes som en diktator. Manden har dog ingen reel magt, da det er EU kommissionen, der har den egentlige magt. EUs præsident, udenrigsminister og parlament er blot kransekagefigurer, der ikke har noget at skulle have sagt når det kommer til stykket.

Folket i EU landende har stemt om hvem de ønsker skal repræsentere dem i EU parlamentet. Folket har dog ikke haft noget valg hvad angår kommissionen, dens beslutninger eller valg af præsident.

EU parlamentet er blot et sted man sender politikere hen for at slippe for dem i sit eget land. Folket er godt klar over, de folkevalgte politikere ingen reel forskel kan gøre i EU parlamentet. Parlamentet må ligesom alle statsledere og borgere i EU acceptere at EU kommissionen har det første, sidste og eneste ord i hvilken som helst debat, der måtte komme. Denne tekst vil sandsynligvis ikke komme langt i medierne, fordi der ingen er, der tør stille sig op og kritisere kommissionens beslutninger.

Lad mig tage bladet for munden og her vise hvordan EU fungerer:

  1. Folket stemmer om hvem de vil have skal regere landet (national politik, folketingsvalg).
  2. Folket vælger hvem, der skal repræsentere dem i EU parlamentet.
  3. Regeringen vælger at indstille et par politikere til at blive EU kommissærer.
  4. EU kommissionens formand vælger hvem han vil have som kommissærer.
  5. EU kommissionen vælger en præsident og udenrigsminister.
  6. Parlamentet udpeger medlemmerne af Det Europæisk Råd.
  7. Det Europæiske Råd udpeger kommissionsformanden.

I min optik så går grænsen mellem demokrati og diktatur til og med punkt to. I selv samme øjeblik, folket ikke længere har nogen direkte indflydelse på hvordan magten skal fordeles og hvem der skal repræsentere dem så er der ikke længere tale om demokrati. USA er et godt eksempel på dette med deres indirekte stemmer til præsidentvalget. De delegerede kan sætte deres kryds hos hvem de vil og ikke nødvendigvis høre efter folket. Men i modsætning til EU, har folket i USA mulighed for at afgive deres stemmer til dem de mener skal lede landet og repræsentere dem.

Godt læsestof:

http://www.irishtimes.com/newspaper/ireland/2009/0923/1224255062286.html