Nicks Blog

1. dag på arbejdet

[singlepic id=17 w=320 h=240 mode=web20 float=center]

Før ferien blev der snakket meget om at der skulle omrokeres på kontoret, vi sidder alle i et stort lokale, men hvor meget der skulle laves var meget uvist.

I dag fandt jeg så ud af, hvor meget der var blevet lavet om. Kort fortalt er alle “afdelingerne” blevet samlet, så man ikke skal rende så meget frem og tilbage, desuden er der lavet afskærmning, af reoler, så man lettere kan se hvor man hører til.

Egentlig meget smart, hvis man altså havde fået at vide hvor man nu skulle sidde. Utroligt nok var min plads den samme, så det var nemt.

Det svære kom nu:

  1. Computeren stod underligt, grundet for kort netværkskabel.
  2. Computeren kunne ikke starte, grundet manglende strøm.
  3. Computeren kunne ikke bruges fornuftigt, grundet manglende mus.

De to første problemer var lette at løse. Byttede netværkskablet ud med det fra computeren på det modstående bord og tændte for strømmen.

Computer musen, en helt anden sag. Eftersom jeg aldrig har ledt efter hardware i mit firma, måtte jeg spørge om råd. Heldigvis var der en der hjalp, og jeg fik en gammel “kugle-mus” (Mus med kugle). Godt nok. Problemet med den var blot, ikke nok med den var gammel, den var sat så godt og grundigt til med håndfedt at jeg næsten var ved at tage den med mig hjem, og alt skidt den havde kørt over i tidens løb, sad på hjulet. Tog mig 15 (lønnede) minutter at rense, nogenlunde.

Godt nok, tre problemer løst, jeg er klar til at arbejde. Frokost.

På mit arbejde, får vi god frokost. Det er oftest hjemmelavet “gør-det-selv” smørebrød. D.v.s. brød og pålæg af forskellige varianter.

Frokosten er altid hyggelig, sidder og spiser og snakker om tykt og tyndt, om dumme kunder og gode kunder og om alle mulige, og umulige, ting.

Anyways, frokosten færdig, mig tilbage til computeren. Opgaven er simpel, lav et program, der kan teste og logge ændringer på databasen. Løsningen, derimod, er noget mere indviklet. Fik taget hul på opgaven og kigger på den igen i morgen.

Før jeg tog fri, kom en af mine kolleger og fortalte mig, at der kommer en ny mus til mig i løbet af ugen. Woohoo!!!


Posted

in

by

Tags:

Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.