Danskere er idioter

[singlepic id=41 w=320 h=240 float=center]

Vi danskere er idioter, kort fortalt, vi er store idioter.

Bilister er idioter, det er alle de andre der kører som idioter, men aldrig en selv.

Billister godtager ikke nogen undskyldning fra dårlige trafikanter, men kommer gerne med mange selv.

Rygere er idioter, de brokker sig altid over at deres ret til at ryge hvor og når det skal være, bliver mere og mere indskrænket. De skider så bare højt og tykt på ikke rygeres ret til at trække vejret frit, uden røg, hvor og når det skal være.

Rygere er idioter, det er bevist at rygning direkte resulterer i døden. At man så ryger, kan vel egentlig sidestilles med selvmords forsøg, hvilket er strafbart, fordi man med selvmord ikke tænker på andre mennesker end een selv.

Mange danskere er idioter, fordi de mener alle andre skal indordne sig efter dem, men de ser ingen grund til at indordne sig efter andre.

Mange mener de er langt mere individualistiske end andre mennesker, specielt når de går i samme tøj som andre.

Mange mener de er i stand til at acceptere sig selv som den de er og acceptere sit udseende. Men de farver stadigvæk deres hår og får den ene operation efter den anden.

Mange mener at der ingen er, der har ret til at kommentere deres liv og deres valg, men de kommentere glædeligt andres liv og valg.

Mange mener der er herre over eget liv, også når de lige skal have en “bajer” med gutterne, blot fordi de inviterer en.

Mange mener ingen skal bestemme hvilke valg de foretager sig, men de fleste starter med at ryge og drikke, pga. venners påvirkning.

Mange mener de er glad og tilfredse med den person de er, men de ændrer sig glædeligt, hvis de er af den overbevisning at andre vil kunne lide dem bedre hvis de gør.

Lær følgende:

Accepter dig selv som den du er, først der er du i stand til at acceptere andre og modtage andres accept.

Respekter andre for deres valg, deres liv og deres holdninger så respekterer de også dig.

Ignorer folk, der vil have dig til at ændre dig, før de vil kendes af dig.

Vigtigst af alt:

Sig NEJ!

Et nej koster ingenting, og hvis du står fast, får du hurtigt respekt blandt dine venner og kolleger.

4. august 2009

[singlepic id=20 w=320 h=240 float=center]

Dagens hovedpunkter er:

  • Tidligt op.
  • Gav mig selv 15 min ekstra!
  • Morgenmad.
  • Nyheder.
  • Tog bussen, hvor jeg hørt Svend Auken er død.
  • Stod af, gik i 7 eleven og købte en congo-bajer (cocio).
  • Gik på arbejde, mens jeg drak min congo-bajer.
  • Rodede med samme problem som i går.
  • Fandt en bedre løsning.
  • Skal arbejde videre med den i morgen.
  • Frokost.
  • Tog hjem, bussen var forsinket, pga. bombetrussel på Albanigade.
  • Kom hjem, 30 min forsinket.
  • Så et par afsnit af venner.
  • Aftensmad.
  • Så Simpsons.
  • Oprettede “Dagens Guldkorn“.
  • Skriver dagens hovedpunkter.
  • Resten af aftenen går med Venner og Ghost Hunters.

1. dag efter ferien

Så er ferien slut og hverdagen i gang.

Dagen startede alt for tidligt, kl. 7. Især når jeg er vandt til at stå op kl. 12.

Men anyways, jeg stod op, gik i bad, så tv2 news (intet nyt, overhovedet!) og ud til bussen kl. 8.

Jeg sidder nu på skolen og venter på en kammerat, som jeg er i gruppe med, skal komme. Han blev lidt forsinket, men er på vej. Vi skal i dag sidde og rette lidt i vores rapport som vi skal aflevere her kl. 12, og gøre klar til reeksamen på torsdag.

Senere, hvis alt går som det skal, skal jeg på arbejde. Bliver godt at komme i gang med det igen. Blot eet problem: Kan ikke helt huske hvad chefen sagde jeg skulle tænke over i løbet af ferien.

Jeg skriver mere om min første arbejdsdag, senere.

Velkommen til…

Velkommen til min nye blog. Denne blog vil jeg bruge som en avanceret dagbog, hvor jeg vil skrive hvad jeg har oplevet i løbet af min dag. Jeg vil forsøge at holde bloggen så meget up-to-date som jeg kan, men det kan ske der er smuttere ind i mellem…

Jeg har lavet bloggen, fordi jeg synes jeg oplever så meget hver eneste dag, at jeg synes det ville være fedt hvis resten af verdenen kunne følge med i det også.

Men først og fremmest, velkommen til, og jeg håber du  får lidt ud af dit ophold.