Kunst for kunstens skyld

Så er Odense Filmfestival 2011 ovre og vi kan nu begynde at reflekterer over hvad der var godt og hvad der var skidt.

Een af de ting jeg har lagt mærke til gennem årene, det gælder for kortfilmene som det gør for de lange film, så har europæiske (herunder danske), filmskabere en kedelig tendens til kun at lave film for kunstens skyld.

Europæiske filmskabere går efter de gode anmeldelser, men skider stort og tykt på alle de film-seere de måske kunne få fat i. De laver film for at tilfredsstille de få (anmelderne) og brokker sig over at de mange (puplikum) ikke gider deres film.

Vi har tit hørt at danske film sælger ad h til i forhold til de amerikanske. Ja hvorfor mon? Langt de fleste amerikanske film er ikke lavet for anmeldernes skyld, ej heller for at have en dybere mening. De er lavet for at underholde! Lad os tage et eksempel:

Transformers 2: Elendige anmeldelser, nummer 4 på listen over indtjening i 2009: http://boxofficemojo.com/yearly/chart/?view2=worldwide&yr=2009&p=.htm

Transformers filmene er ikke lavet for at vinde de gyldne palmer eller for at give Cannes gæsterne vandskader i underetagerne. De er lavet udelukkende for at underholde, og det gør de!

 

Antrichrist: Kontroversiel, generelt gode anmeldelser, nummer 274 på samme liste.

Lars von Trier, siger godt nok selv at han ikke laver film til anmeldere, men han laver i hvertfald heller ikke film til masserne.

 

Hvis en film som Transformers 2 kan tjene så mange penge på at være så elendig (anmeldernes vurdering, ikke min egen!), hvorfor kan Antichrist så ikke, når den, iflg. anmelderne, er så meget bedre? Jo folk gider ikke tage i biografen for at se på kunst!

På et kunstmuseum hænger et billede. Det er et fuldstændigt tom lærred. Anmelderne er ellevilde med det, de elsker det. Men bliver det nogensinde solgt? Niks! Ingen gider have et tomt lærred hængende på væggen. Det er kedeligt. Folk vil have noget med noget gang i, noget, der rykker. Transformers rykker, fordi det skal underholde, Antichrist er kedelig fordi det er kunst.

Under filmfestivalen så vi en lille kortfilm, The Saga of Bjorn, dansk animation i topklasse, vildt underholdende og spændende. Hvorfor får vi ikke flere af den slags film her i landet? Vi kan jo godt! Soldaterkammerater, Olsenbanden og Flådens Friske Fyre, er jo alle gode eksempler på at vi danskere kan lave gode og underholdende film. Hvad er der dog sket, siden vi skal belemres med kedsommelig kunst. Der er ingen anmeldere, der ved deres fulde fem vil sige at de førnævnte film er kunst og alligevel har størstedelen af den danske befolkning set filmene og blevet betaget af dem. Hvis nu Peter Aalbæk og Lars von Trier fik fingeren ud og begyndte at lave film til masserne som vi gjorde i gamle dage, og som A-film er begyndt at gøre med animation, så kan vi igen se danske biografgængere til danske film.

Vi har også set instruktører som Nicolaj Arcel kaste sig ud i underholdningsbranchen med film som De Fortabte Sjæles Ø og Kongekabale (to rigtig gode film), og Peter Flinth, der lagde godt ud med Ørnens Øje men senere er blevet opslugt af Kunstens Klamme Klør (Ikke for sjov jeg bruger KKK-her).

 

Min opsang til de danske filmskabere er:

Få fingeren ud!

Vi gider ikke kunst, vi vil underholdes, ikke kedes!

Det er ikke de få mennesker der udgør anmelderne i skal lave film til, men de millioner af mennesker, der skal se dem!

Le Mans 2011 – Sputnik

Så er det snart Le Mans tid igen, og denne gang med bedre planlægning fra min side af.

Igen i år skal jeg og et par kammerater holde Le Mans døgn, hvor vi sidder og ser alle 24 timer af det legendariske løb.

I den anledning ville jeg godt have alting på plads længe inden løbet skydes i gang d. 11. Juni 2011, så derfor panikker jeg lidt da jeg læser følgende nyhed: http://blog.tv2.dk/john.jaeger.tv2/entry399834.html:

“…TV 2, som netop har sikret sig rettighederne til Le Mans i de kommende tre år og viser 17 timer fra motorsportens mest berømte løb.”

Ahva for en fisk? 17 timer?! Det er 24 timer. Klaphatte!

“…Le Mans-løbet er langt fra det eneste for de sportsinteresserede i den pågældende weekend, hvilket også er med til at forklare, hvorfor TV 2 ikke sender samtlige 24 timer.

Lørdag eftermiddag spiller Caroline Wozniacki forhåbentlig semifinale i WTA-turneringen i Farum, hvor der spilles finale søndag efter afslutningen på Le Mans. Lørdag aften spiller de danske fodboldtalenter åbningskamp mod Schweiz ved U21-EM-slutrunden, som i år spilles på dansk grund, og søndag aften skal de danske håndboldkvinder spille en altafgørende VM-kvalifikationskamp mod Polen.”

Nåh ja, det forklarer jo alt. For vi Le Mans fans vil jo hellere se tennis og fodbold i stedet for Le Mans. Hvorfor skal Le Mans vige for de to andre? Der er fodbold i TV hver eneste dag, næsten, og Wozniacki er efterhånden så slidt i medierne at selv ikke en omgang med en korn 120 og lidt koldpresset lindolie kan få hende til at virke interessant. Le Mans, derimod, det er kun een gang om året, 24 timer ud af 8765,76 timer. Hverken Wozniacki eller fodbold får så lidt mediedækning!

Men! der er jo håb forude! Sputnik plejer at sende alle 24 timer!

Hej Nick

Tak for din mail.

Sputnik sender ikke alle 24 timer, men som du selv har fundet frem til, ca. 17 – 18 timer af løbet. Det vil primært være mellem 14 og 17 samt mellem 20 og 23, at der ikke sendes.

God dag.

Ahva!!! Nu må de edderbrodereme stramme sig an! Man betaler for at se 24 timers Le Mans på ens foretrukne Le Mans kanal, og så sender de på præcis samme måde som på TV!? Hvad sker der?! Det er kun hvis Dronning Magrethe dør, Lars Løkke Rasmussen skifter til SF eller hvis jorden går under at man kan skære i Le Mans. Men også kun lige! Fodbold og tennis hører ikke under de ovennævnte situationer!

Så i år vil jeg skifte Le Mans kanal, og se alle 24 timer på http://www.eurosportplayer.dk/ (Tak til http://tomkristensen.com/). Så vidt jeg er orienteret, så vil jeg her have mulighed for at se hele løbet og endda i HD.

Her til sidst, Nick er langt fra tilfreds! Nick er ikke vred, Nick er skuffet!